Sponseret indhold

Dansk softwareproducent sikrer tryghed i skyen

Nordisk salgsdirektør Jens Ole Andersen, tv., og administrerende direktør Lars Sneftrup Pedersen, th., kan glæde sig over væksten i skyen. Hos Admin By Request har man nemlig valgt udelukkende at fokusere på en cloudversion af sit produkt Admin By Request Endpoint Privilege Management (EPM). (Foto: Henrik Malmgreen)

Af:

Admin By Request med base i Aalborg har i dag slået sit navn fast som en af de førende leverandører af software til end-point sikkerhed.
Det er især udviklingen i brugen af skyen, der har været med til at gøde vejen til succes.


Selv om mange potentielle kunder efterlyste en on-premise løsning, da det danske softwarehus Admin By Request fra Aalborg i 2016 lancerede sikkerhedsværktøjet Admin By Request Endpoint Privilege Management (EPM), sagde man blankt nej. Danmark var dengang et godt stykke foran mange andre europæiske lande, når det gjaldt anvendelse af skyen, så selv om man på den konto blandt andet mistede flere on-premise kunder på det tyske marked, stod man fast.

”Den beslutning er vi glade for i dag. Inden for de seneste 5 år er der på europæisk plan sket meget, når det gælder virksomhedernes anvendelse af skyen, så det at vi har fastholdt et dedikeret fokus på vores cloudløsninger, stiller os i en stærk position, når vi sammenligner med vore kolleger på markedet. Vi har et godt produkt, som kunderne synes er nemt og enkelt at anvende, og det er vigtigt for os,” forklarer firmaets nordiske salgsdirektør Jens Ole Andersen.

Stolte danske traditioner
Historisk set har Danmark stolte traditioner, når det gælder softwarebrands, der har været i stand til at markere sig både i Europa og på verdensmarkedet. Men især i EU har Admin By Request cementeret sin position som leverandør af sikkerhedssoftware i form af Admin By Request Endpoint Privilege Management, der gør det muligt at administrere alle en virksomheds end-points på en sikker måde.

”Det er blandt andet udfordringerne med at overholde EU’s GDPR-direktiv, der i mange sammenhænge har gjort os til den foretrukne leverandør foran eksempelvis flere amerikanske softwareleverandører. Ganske enkelt fordi det er udfordringer, vi er vant til at håndtere i dagligdagen,” forklarer Jens Ole Andersen og føjer til, at Admin By Request udelukkende udvikles og vedligeholde i Danmark, nemlig i hovedsædet i Aalborg.

Mange andre gode danske sofwarehuse har klaret sig godt på det internationale softwaremarked. Det gør man også hos Admin By Request, hvor man har succes med Admin By Request Endpoint Privilege Management (EPM). Det udvikles her på hovedsædet i Aalborg. (Foto: Henrik Malmgreen)

Sky med store udfordringer
De fleste, der arbejder med it-sikkerhed, vil givet være enige i betragtningen om, at det at beskytte en virksomhed mod de cyberkriminelle ikke er blevet nemmere. Faktisk står vi midt i et skisma nemlig, at vi ikke kan undvære skyen, men at det faktisk også er fra skyen, at mange nye trusler kommer. Derfor er der næppe nogen tvivl om, at det er en fordel for Admin By Request at have koncentreret sine kompetencer på det felt.

”Store virksomheder er ofte hemmelighedsfulde omkring, hvilke sikkerhedsprodukter, de benytter, og det er der for så vidt ikke noget at sige til. Derfor er vi måske ikke et brand, som er meget kendt i offentligheden, men ikke desto mindre har vi en stor del af virksomhederne i det danske C25-indeks som langvarige og trofaste kunder. Det er der en helt speciel årsag til,” uddyber Jens Ole Andersen.

Workflow Compliance
Han forklarer det netop med det øgede trusselsbillede fra skyen, idet virksomheder i dag opererer i et kommunikationsmæssigt økosystem, der binder dem sammen med såvel kunder som leverandører. Lige præcis i dette opstår mange af de nye trusler i form af, at de cyber kriminelle hacker sig ind som digitale mellemmænd på en måde, så det kan være mere end almindeligt svært at identificere præcis, hvor truslen kommer fra.

”I et cloudbaseret miljø kan det ligeledes være meget nemt uforvarende selv at invitere de cyberkriminelle inden for ved at trykke på et forkert link eller foretage sig en uoverlagt handling. Derfor lægger vi stor vægt på at være stærke på det, vi kalder for Workflow Compliance, det vil sige være i stand til at beskytte vores kunder hele vejen igennem kommunikationen i deres Supply Chain Management,” uddyber Jens Ole Andersen.

Skal virke over hele kloden
Blandt andet derfor lancerede man for nylig et såkaldt Secure Remote Access produkt, en ny løsning, der gør det nemt at udføre sikker end-point management uanset, om brugeren sidder i Hong Kong, og supporteren sidder i Aalborg. Cloud-miljøet kræver nemlig global opmærksomhed samt global support, og for store koncerner er det vigtigt at kunne sikre denne end-to-end sikkerhed i alle forhold.

”Vi bruger megen tid og mange ressourcer på at være compliant med vores kunders behov, og vi gør det samme i forbindelse med de mange penetrationstest, vi gennemfører. Det er ekstremt vigtigt for os, at vores kunder kan have tillid til os, og derfor fremlægger vi åbent alle vores test og alle vores certificeringer i et Trustcenter på vores hjemmeside, hvor alle resultater er frit tilgængelige,” siger Jens Ole Andersen.

Ifølge Jens Ole Andersen, der er nordisk salgsdirektør i Admin By Request har man siden lanceringen af sit hovedprodukt Admin By Request Endpoint Privilege Management udelukkende haft fokus på løsninger til skyen. En beslutning man ikke fortryder i dag. Tværtimod.

Vinder på de danske kvaliteter
Spørger man kunderne, der af sikkerhedshensyn som nævnt ikke er så meget for at lægge navn til en udtalelse, siger flere, at det man frem for alt lægger vægt på er, at Admin By Request gør det enkelt at administrere brugerrettigheder på virksomhedens end-points. Ligeledes roser man virksomheden for hurtig og effektiv support, og i den sammenhæng er Jens Ole Andersen ikke i tvivl om, at den danske tilgang til software og support er essentiel for virksomhedens succes.

”I Danmark er vi vant til, at de ansatte arbejder med frihed under ansvar. Det tror jeg er en af årsagerne til, at dansk software har succes i udlandet. Både vores og andre danske softwarehuses udviklere forstår at sætte sig ind i kundernes behov, og især mår det gælder noget så essentielt som it-sikkerhed, er jeg sikker på, at det er med til at bringe os helt frem på kundernes bevidsthed,” slutter Jens Ole Andersen.

FAKTA

Er i dag en global sikkerhedsaktør

Admin By Request (tidligere FastTrack Software) så dagens lys i 2008 med Automation Studio, der i dag er et freeware produkt. Det var en Client Management løsning til automatisk administration af endpoints. Det var imidlertid en løsning, der krævede en del IT-færdigheder at administrere, så i 2016 gik man nye veje med Admin By Request, hvor fokus var på cloudmiljøet og på høj grad af brugervenlighed.

Da marketingressourcerne var forholdsvis begrænsede startede man op med en løsning, der er gratis op til 25 licenser. Det var med til stille og roligt at udbrede kendskabet til løsningen, der i dag ikke blot anvendes i Europa, men i store dele af verden, blandt andet USA. En af kunderne er Garmin, der via Admin By Request administrerer mere end 20.000 globale end-points.

Ifølge den nordiske salgschef, Jens Ole Andersen, er en af hemmelighederne bag succesen, at man adresserer en universel udfordring på en enkel og meget brugervenlig måde. Uanset størrelse er it-sikkerhed nemlig et væsentligt indsatsområde for alle typer af virksomheder. Ud over Europa og USA er Admin By Request således også repræsenteret i Fjernøsten og Oceanien.

Læs mere på www.adminbyrequest.com

Seneste nyt

ejendomme150525
Ejendomme
Screenshot
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 2025
IMG_1735
Krav om bæredygtighed: Hver fjerde ejendom er i risiko for at blive usælgelig
foto_Kevin
Grøn omstilling sætter nye krav til ejendomme
├ÿvrig 16_9
Ny kampagne sætter fokus på ejendomsbranchens bidrag og værdi

Mest læste på BusinessReview.dk

brnt 290425
New Tech
AI Regulation and Justice. Legal and Technology concept
AI rykker ind i den juridiske verden: Jurister skal lære at spørge på ny
nsob
National sikkerhed & Beredskab
Foto BRE 080525
Sådan former vi arbejdspladsen i 2025 – og fremover
etf310325
Energi Til Fremtiden
cø100425
Cirkulær Økonomi
Billede 3
Bioneer definerer udviklingsprogrammer for de næste fire år
Peder Søgaard-Pedersen ny
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
bøger
The Secret Diaries of a Female Entrepreneur
Audi e-tron Lars 8
Hver 8. bestilte bil er en miljøvenlig bil

Læs også

AI Regulation and Justice. Legal and Technology concept
AI rykker ind i den juridiske verden: Jurister skal lære at spørge på ny
Nu rykker teknologien ind i et af de mest traditionstunge fag: jura. AI-assistenter kan allerede i dag hjælpe jurister med at strukturere...
Samsung-Mobile-Galaxy-XCover7-Pro-and-Galaxy-Tab-Active5-Pro-Ruggedized-Devices_dl3
Sikkerhed er ikke længere valgfrit: Sådan hjælper Samsung virksomheder med at leve op til de nye EU-krav
Det nye NIS2-direktiv stiller væsentligt skrappere krav til både offentlige og private aktører i hele EU. Cybersikkerhed er ikke længere...
GlobalConnect network operations center
GlobalConnect investerer i AI-drevet platform for at revolutionere kundeoplevelsen
GlobalConnect investerer i en avanceret platform, som overvåger driften af netværk og kan forudsige, opdage og løse problemer hurtigere....