DEBAT: Hjemmearbejde er ikke en halv pjækkedag. Vi skal bruge erfaringerne fra coronakrisens tvunge og sortere i mulighederne. Ikke alt arbejde fungerer digitalt, skriver Janus Sandsgaard.
Skrevet af; Janus Sandsgaard, Digitaliseringspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
En del af min hjemmesommerferie gik med at kigge på hus. Jeg lod mig ikke for alvor imponere, når ejendomsmægleren svælgede i rummelige samtalekøkkener eller parklignende haver. Næh, noget af det førte jeg kiggede efter var mulighederne for at indrette en solid hjemmearbejdsplads. For jeg elsker min hjemmearbejdsplads, og her satser jeg på at tilbringe en hel del flere timer end bag kødgryderne i årene frem. For min egen og familiens og for planetens skyld.
Lønkroner tjent hjemmefra
Corona-krisen viser hvor langt vi kommer, når det virkelig gælder. Vi har snakket om hjemmearbejde i årevis, og det er blevet ved snakken – men pludselig var det så hverdag for mange, som holdt hjulene i gang fra køkkener, udestuer og børneværelser rundt omkring i hjemmene.
Bag de kulørte anekdoter ligger benhårde økonomiske realiteter:
Dansk Erhvervs analyse viser, at tre ud af ti lønkroner blev tjent fra en hjemmearbejdsplads, mens nedlukningen af Danmark var på sit højeste. Tak for kaffe! Det er ikke småting. Manøvren gjorde, at vi kunne nedbringe smitterisikoen uden at lukke erhvervslivet helt ned. Vi fik testet et effektivt håndtag, som vi kan finde frem igen, hvis smitten blusser yderligere op. Men nok så vigtigt: Vi fik et glimt af en ny hverdag, der lokker som et glødende Vesterhav. Vi har stærke forudsætninger for at drive det videre. Danmark er velsignet af en stærk bredbåndsinfrastruktur (teleselskaberne har årligt investeret 6-7 milliarder kroner de seneste år og hele 8,6 milliarder kroner i 2019), samt en arbejdsstyrke der går til udfordringerne med krum hals.
Bagsiden af skærmen
Hjemmearbejde stiller nye krav til ledelse og til ansatte, og også det er vi klar til. Kunsten herfra et at bruge erfaringerne – de gode og de dårlige – til at gøre fremtiden til et bedre sted at være. Vi skal bruge digitale teknologier til at skabe et mere robust, bæredygtigt og fleksibelt samfund. Det kræver at vi tænker os om, og også husker på bagsiden af skærmen. Det rene skærmliv er hverken ren idyl eller rationelt. For vi er også sociale dyr med krop og sjæl, og behov for mere end de todimensionelle møder som skærmen spiser os af med.
Noget arbejde er oplagt til hjemmearbejde; andet fungerer bedst med de tilfældige møder over den berømte kaffemaskine. Det bliver nærmere undersøgt af et dansk forskningsprojekt, der blandt andet ser på arbejdsglæde og produktivitet. Jeg er klar over, at jeg som kontormus lever et privilegeret arbejdsliv, hvor det faktisk er muligt at arbejde fra kælderen, men at det lang fra giver mening for alle. At vi er i stand til at sortere og tilrettelægge arbejdet med de nye fantastiske muligheder, og ikke blindt insisterer på at alt er bedre online, er selve forskellen på om vi gør os selv til digitale bøh-tosser eller kompetence fremtidsborgere.
Hvilket samfund ønsker vi
Den teknologiske udvikling er ikke et tog vi skal springe på med en veldefineret destination. Diskussionen om digitaliseringen handler grundlæggende om, hvilket samfund vi ønsker at leve i. De investeringer og projekter, vi sætter i værk nu (eller vælge at ignorere), får stor betydning for, hvordan vi står rustet i de næste mange år – og derfor skal de tage afsæt i behov og ønsker for fremtiden. Lad os en gang for alle hamre en pæl igennem misopfattelsen af distancearbejde som en lusket omskrivning af en halv pjækkedag, og lægge kurs mod fremtiden. Her er hjemmearbejde en fantastisk mulighed, som kan gøres op i kroner, karma og klima. Meget mere af det, tak! Mit personlige slogan for 2020’erne er, at alle har ret til en fed hjemmearbejdsplads. Jeg håber min ejendomsmægler læser med.
