Sponseret indhold

CLOUDFESTIVAL: AI, sport og digitalisering – ikke bare for sjov

Henrik Teisbæk, CEO i Veo Technologies

Af:

Mød TrackMan og Veo Technologies på Computerworld Cloud & AI Festival og hør, hvordan teknologi forandrer måden, vi træner, lærer og udvikler talent på. Hele vejen fra den lokale golfbane til The Masters – og fra skolebold til Superliga.

Når to af Danmarks mest markante sportsteknologivirksomheder – TrackMan og Veo Technologies – går sammen på scenen under årets Computerworld Cloud & AI Festival, er det for at fortælle om deres fælles ambition. Nemlig at gøre avanceret performance-analyse og letforståelige, databaserede anbefalinger tilgængelig for langt flere idrætsudøvere og klubber end eliten.

“Professionel sport er i dag gennemdigitaliseret med data, video og eksperter i lange baner. Men så snart du bevæger dig under de professionelle rækker, så har de færreste klubber adgang til videoteknologi. Vi vil ideelt set stille de samme redskaber til rådighed for skoleklubben rundt om hjørnet,” siger Henrik Teisbæk, CEO i Veo Technologies.

Veo har allerede filmet over fem millioner fodboldkampe og arbejder med mere end 40.000 klubber og 120.000 trænere verden over. Teknologien er den samme, som benyttes i Premier League-akademier – men sat i spil for alle. Målet er bedre træning, bedre talentudvikling og større engagement, også uden for eliten.

TrackMan er på en lignende rejse. Oprindeligt er virksomhedens radar- og videoteknologi udviklet til trænere og udstyrsproducenter i golfens absolutte top, men i dag måler TrackMan-enheder mere end fire milliarder golfslag årligt, og ambitionen er at tracke hvert eneste af de anslåede 200 milliarder slag, der slås globalt hvert år.

“Folk forventer data i dag. Vores vision er at stille teknologien til rådighed overalt. Uanset om du er på den lokale driving range, på golfbanen, hos din træner eller i simulatorcentret,” siger CEO Klaus Eldrup-Jørgensen, TrackMan.

AI som assistenttræner og adgang til sparring for alle
Kernen i begge virksomheders udvikling er brugen af sensorer – herunder bl.a. radar og video – kombineret med AI, der omdanner de mange data til konkrete og forståelige anbefalinger om, hvordan hold og spillere bliver bedre.

Princippet er det samme, som når f.eks. en motionsapp som Strava analyserer den enkelte løbers stil og leverer kortfattede anbefalinger om kadence, hjerterytme og træningsmængde.

“Det handler – for vores vedkommende – om at stille viden og anbefalinger til rådighed, så også frivillige fodboldtrænere kan bruge det. De skal ikke bruge tid på at svede over analyser, men på at træne børnene. Vores opgave er at bruge data på at give dem så godt et overblik og så solide anbefalinger som muligt,” siger Henrik Teisbæk. Han forudser, at Veo på sigt kan agere digital assistenttræner med forslag i realtid. Måske endda i øret på træneren under kampen.

Hos TrackMan arbejder man i samme spor. Her er man aktuelt ved at lægge sidste hånd på en virtuel caddie, der baseret på spillerens data anbefaler, hvordan man skal angribe det enkelte slag på banen.

“Vi lærer lynhurtigt hver spillers ‘sving-DNA’ at kende og kan på den baggrund give dig råd, som ellers kræver en erfaren træner. Samtidig leverer vi også data, som gør professionelle trænere i stand til at give spillerne endnu bedre feedback. Så det fungerer på begge niveauer,” siger Klaus Eldrup-Jørgensen.

Klaus Eldrup-Jørgensen, CEO TrackMan.

Fra eksklusivt redskab til åben platform
Demokratiseringen handler dog ikke kun om adgang til data og teknologi, men også om ejerskab og etik. Begge virksomheder lægger således vægt på, at brugerne – herunder både spillere og klubber – selv skal kontrollere, hvordan deres data må deles og anvendes. Ingen sælger videre, og ingen overvåger uden samtykke.

“Vi skal sikre, at det er sjovt, trygt og frivilligt. Ellers mister vi det vigtigste – nemlig spillerens motivation,” siger Henrik Teisbæk.
I centrum står glæden ved at udvikle sig og troen på, at teknologiens fordele først for alvor kommer til sin ret, når mulighederne kommer ud til de mange.

Mød TrackMan og Veo Technologies på Computerworld Cloud & AI Festival den 17. og 18. september i København – og hør, hvordan AI og digitalisering flytter sportens fremtid tættere på alle.

Seneste nyt

DSC07318
Giv de gode fortællinger videre
Skærmbillede 2026-09-25 kl. 10.42
Ny kampagne sætter fokus på fremtidens byer
https___brandportal.rockwool
Analyse: Strammere klimakrav til byggeri kan koste BNP-tab på over 20 mia kr. om året
Peter_741
EJENDOMSEKSPERTERNE: Samfundsansvar handler også om det, vi efterlader
Aalborg
Tomgangen i private boliger i Aalborg er næsten væk

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
Billede1
FLSmidth: Vejen mod en grønnere fremtid
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
IMG_8682
Medicon Valley Alliance: Høj vækst, men der er potentiale til mere

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...