Alle taler om AI – men glemmer infrastrukturen

Af:

Alle taler om kunstig intelligens og kvanteteknologi. Men langt færre taler om den infrastruktur, der skal få teknologien til at fungere i praksis. Hvis vi ikke bygger digital infrastruktur og datacentre, vil Europa fortsat halte efter USA og Kina, når det kommer til innovation, investeringer og teknologisk udvikling.

Af Henrik Hansen, CEO, Datacenter Industrien

Avancerede AI-modeller kræver enorme mængder databehandling. Kvanteteknologi udvikles i stigende grad i samspil med klassiske supercomputere. Samtidig er kvanteteknologi ved at udvikle sig til et globalt teknologikapløb, hvor lande konkurrerer om adgang til kapital, talent og digital infrastruktur.

Bag det hele ligger den infrastruktur, der gør det muligt at lagre, behandle og flytte data i stor skala. Datacentre, energisystemer og digitale netværk er ikke blot støttefunktioner til den digitale økonomi. De er strategisk infrastruktur – på linje med energi, transport og telekommunikation.
Datacentre handler derfor ikke kun om teknologi, men om økonomisk udvikling, investeringer og Europas fremtidige konkurrenceevne.
Uden tilstrækkelig compute-kapacitet vil en stigende del af den digitale værdiskabelse flytte ud af Europa, fordi virksomheder og forskningsmiljøer placerer sig der, hvor kapaciteten findes.

Samtidig risikerer Europas teknologiske konkurrenceevne at blive svækket. Innovation og investeringer følger infrastrukturen. Hvis kapaciteten til databehandling etableres andre steder i verden, vil en større del af fremtidens digitale økonomi også udvikle sig dér.

Det vil også gøre det sværere at realisere vores egne teknologiske ambitioner. AI-udvikling, avanceret forskning og fremtidens kvanteteknologi kræver adgang til betydelig compute-kapacitet. Uden den nødvendige infrastruktur risikerer selv ambitiøse strategier at blive svære at omsætte til konkrete løsninger.

Derfor er investeringer i digital infrastruktur i stigende grad blevet et strategisk spørgsmål.

Her har Danmark nogle af de forudsætninger, der gør landet attraktivt for udvikling og drift af fremtidens digitale infrastruktur. Danmark har et stabilt energisystem, en høj andel af vedvarende energi og et voksende datacenterøkosystem. Samtidig rummer Danmark stærke forskningsmiljøer inden for kunstig intelligens, high performance computing og kvanteteknologi.

Hvis næste generation af compute-kapacitet placeres andre steder i Europa eller globalt, vil innovation og investeringer følge med. Forskning og virksomheder søger naturligt mod de steder, hvor der er adgang til regnekraft, testmiljøer og digital infrastruktur.

Det betyder, at Danmark risikerer at gå glip af nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser – og af en central rolle i den næste generation af digitale teknologier.

Hvis Danmark og Europa vil spille en rolle i næste generation af digitale teknologier, må vi derfor ikke kun investere i forskning og software. Vi må også investere i den infrastruktur, der kan tage teknologierne fra laboratorie og udviklingsstatus til industriel og skalerbar anvendelse. I sidste ende afgøres fremtidens teknologiske kapløb ikke kun af, hvem der udvikler teknologien – men af, hvor den kan køre.

Dermed er digital infrastruktur ikke blot en forudsætning for fremtidens teknologi – men for fremtidens vækst.

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
fkoa180626
Fremtidens Erhvervskommune & Arbejdsplads
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
image003
Automatisering giver HR større strategisk værdi
Wexõe1_CMYK
Automation på distancen
smarthome3
Intelligente bygninger er en afgørende del af klimaplanen

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...