Byggebranchen har et affaldsproblem. Værdifulde materialer bliver alt for ofte ikke indsamlet og fejlagtigt sendt til almindeligt affald, som ender på deponi. En egenskab ved ROCKWOOL’s stenuld er imidlertid, at den kan genanvendes uendeligt og stadig bevare sin ydeevne. Som frontløber inden for cirkularitet i byggebranchen skubber ROCKWOOL konstant på for at gøre vores produkter, processer og forretningsmodel mere cirkulær.
Af Mirella Vitale, Senior Vice President, ROCKWOOL Group
Med en voksende global befolkning og et stigende pres på naturressourcer tilbyder cirkulære forretningsmodeller et alternativ til den stadig dominerende “take-make-waste”-model. Ifølge Circularity Gap Report er den globale økonomi kun 7,2 procent cirkulær, hvilket betyder, at der stadig er et stort potentiale for forbedring. Cirkularitet sigter mod at optimere ressourceudnyttelsen ved at minimere affald og forurening allerede i designfasen; bruge materialer så længe som muligt, mens de er mest værdifulde; samt at genoprette naturens økosystemer.
ROCKWOOL har forpligtet sig til at støtte overgangen til en cirkulær økonomi ved at tilpasse sine produkter og processer, så de i videst muligt omfang stemmer overens med ovenstående cirkularitetsprincipper.
I dag forbruger byggesektoren omtrent halvdelen af alle jomfruelige ressourcer globalt, og bebyggede områder er ansvarlige for 30-40 procent af al globalt affald. Hvis den globale økonomi skal omstilles til en cirkulær forretningsmodel, kræver det betydelige ændringer på disse to områder.
Fordi vores stenuldsisolering kan holde mindst 65 år uden tab af termisk eller mekanisk ydeevne, bidrager dens holdbarhed til bygningers langsigtede bæredygtighed. Det hjælper med at sikre, at bygninger forbliver i brug længere – hvilket reducerer ressourceforbruget og affaldsgenereringen.
Set fra et bredere cirkularitetsperspektiv er ROCKWOOL-produkter hovedsageligt lavet af stenuld, der kan genanvendes uendeligt. Stenulden indeholder ligeledes sekundære materialer fra andre industrier, som ellers kunne ende på deponi. Det betyder, at vi skal bruge færre jomfruelige sten til at lave nye produkter, samtidig med at vi reducerer affaldsmængden. Derudover har vi siden 2015 reduceret mængden af produktionsaffald, vi sender til deponi med mere end 50 procent, og vi har et mål om at nå 85 procent inden 2030.
Via vores genanvendelsesordning, Rockcycle®, tager vi også stenuldsmateriale tilbage fra bygge-, renoverings- og nedrivningspladser og genanvender det i produktionsprocessen for at lave nye ROCKWOOL-produkter. Vi innoverer løbende vores produktionsprocesser. På vores fabrik i Vamdrup har vi f.eks. for nylig implementeret en ny proces, der muliggør brug af op til 50 procent genanvendt materiale. Rockcycle-programmet er tilgængeligt i et stigende antal lande – i øjeblikket 21 lande på tværs af Europa, Nordamerika og Asien – med et mål om at nå mindst 30 lande inden 2030. Og fordi stenuld ikke indeholder kemiske brandhæmmere og ikke har klassifikationer for skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, er der ingen risiko ved at genanvende det.
Regulatoriske ændringer er nødvendige
Det er derfor opmuntrende, når vi i disse år oplever en stigende efterspørgsel fra arkitekter, entreprenører, ingeniør- og byggefirmaer, offentlige myndigheder og politikere efter bæredygtige måder at reducere bygge- og nedrivningsaffald på. Vi har dog behov for mere handling, for at kunne kræve en bredere adoption af cirkulære forretningspraksisser.
For eksempel bør omkostningerne for deponering øges for derigennem at tilskynde til genanvendelse og samtidig gøre brugen af ikke-genanvendelige materialer mindre attraktiv. Endnu mere effektivt ville det være med et totalforbud mod deponering af genanvendelige materialer, som allerede nævnt i EU’s direktiv om deponering af affald. Det ville blandt andet fremme dekonstruktion frem for nedrivning samt sortering af forskellige affaldsstrømme. Lovgivere bør også fastsætte harmoniserede definitioner for f.eks. genanvendelige materialer og biprodukter og indføre harmoniserede kriterier for genanvendelighed i stor skala for at øge brugen af materialer, der kan genanvendes igen og igen.
EU-lovgivningen bør fastsætte krav og give incitamenter til at bruge holdbare og genanvendelige materialer til renovering af eksisterende og konstruktion af nye bygninger og til at øge deponipriserne, så genanvendelige materialer fortsat kan tilføre værdi samtidig med at affaldsmængderne reduceres.
EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) vil øge antallet af bygninger, der har behov for at blive energieffektiviseret, markant. Det er enormt positivt set i forhold til at nedbringe energiforbrug og drivhusgasudledninger. Men med mere end 200 millioner energiineffektive bygninger i Europa risikerer renoveringsbølgen at blive en affaldsbølge, medmindre vi implementerer cirkulære principper bredt.
Industri og regeringer bør gå sammen for at designe og implementere proaktive politikker til at øge genanvendelsesraterne og genanvendeligheden af produkter og materialer. Hvis vi skal reducere og på sigt eliminere affald – ikke mindst inden for byggesektoren – kræver det samarbejde på tværs af værdikæden for at udnytte det enorme potentiale til at omdanne det, der ellers ville blive til affald, til en værdifuld ressource.