Fra 2023 skal alle større byggerier lave en livscyklusvurdering, der afdækker klima- og miljøpåvirkninger. Det vil skubbe til vanetænkningen i byggeriet. Både de tekniske løsninger og de måder, vi indretter os på.
Vi kommer til at se på de tekniske løsninger og måden vi bygger på med nye øjne for at bygge mere bæredygtigt. Fra 2023 skal der regnes på miljø- og klimapåvirkninger for alle nye bygninger over 1000 kvadratmeter. Det skal ske med en livscyklusvurdering, hvor klimabelastningen i hele værdikæden regnes med. Fra råstofudvindingen over byggefasen og driften af bygningen til genbrug og bortskaffelse. Det vil skubbe til den måde, vi bygger på og fremme innovationen, forudser teknisk direktør Lau Raffnsøe fra Green Building Council Denmark. Regeringens nationale strategi for bæredygtigt byggeri lægger op til en meget ambitiøs og hurtig stramning af klimakravet til nybyggeri. Hvert andet år vil der ske stramninger af grænseværdien for nybyggeri. Det vil drive en hurtig forandring af byggebranchen og de materialeproducenter, entreprenører og rådgivere, der ikke kan levere på denne dagsorden, går en svær tid i møde.
”For blot ti år siden, var der stort set kun fokus på energieffektiviteten i driften. Ved at se på livscyklusvurderinger, som evaluerer hele bygningens levetid, får vi en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser på den samlede klima- og miljøpåvirkning. Det er positivt, og det kommer samtidig til at skubbe til nogle af vanerne i byggebranchen,” siger han.
Han nævner bygningens bærende konstruktioner som et eksempel. Her har man ofte har lagt lidt til for at være på den sikre side. Der kommer nu et yderligere pres for at optimere materialeforbrug. For med livscyklusvurderinger får man afdækket den klima- og miljøpåvirkning, som er ’indlejret’ i materialerne.
”I kældre og fundamenter er der ikke mange alternativer til armeret beton, som typisk er blandt de mere klimabelastende dele af en bygning. Her vil der være et incitament til at tjekke stabilitetsberegningerne og ikke benytte en bedre kvalitet beton end nødvendigt. Man skal ikke gå på kompromis med bæreevnen, men kan man spare på materialemængderne, vil det give en lavere miljøbelastning, og måske endda også en økonomisk besparelse” siger Lau Raffnsøe.
Kloge kvadratmeter
Med fokus på materialernes miljøpåvirkninger bliver der også rystet ved vanetænkningen om, at energieffektivitet nærmest er synonymt med størst mulig bæredygtighed.
”Vi får en stadig mere klima- og miljøvenlig energiforsyning, og set ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv skal vi måske passe på med de mest energieffektive løsningereksempelvis meget tykke isoleringslag, hvor vi kan komme til at benytte materialer med større indlejret klimabelastning end det nogen sinde sparer i driften,” siger han.
Det er ikke kun ingeniører og bygningskonstruktører, som skal tænke anderledes. Også arkitekter – og os alle sammen som borgere, husejere og beboere – kommer til at mærke forskellen. Med Lau Raffnsøe ord, skal vi tænke i ’kloge kvadratmeter’. Som eksempel på et vellykket projekt fremhæver han Skanderborg Fælled. Her har man haft fokus på fælles, effektive rammer og kombineret rådhus, politistation og idrætsfaciliteter i samme multihus. Personalekantinen fungerer også som café og idrætshallen kan rumme over 4000 koncertgæster. Byggeriet har som et af de fået opnået den bedste DGNB-certificering, nemlig DGNB Platin. Tilgangen kan også bruges, når vi tænker almindelig beboelse. Vi skal ikke kun optimere klimabelastningen per kvadratmeter, men også reducere antal kvadratmeter per person.
”På den måde fungerer de høje boligpriser i storbyerne faktisk positivt, da det betyder, at man der vænner sig til at bo småt, og alt andet lige er det mere klima- og miljøvenligt. Parcelhuset er modsat en udfordring, fordi vi her ser det største materialeforbrug per kvadratmeter og de højest antal kvadratmeter per person,” siger Lau Raffnsøe.
Han håber, at den stigende fokus på materialernes klima- og miljøpåvirkninger, kan skubbe til hele branchen.
”Vi har allerede en række materialeproducenter, som har introduceret mere miljøvenlige materialer og som lægger et stort arbejde i transparent dokumentation. Det er positivt, og der skal helst være en fornuftig forretning i det,” siger han.
