Sponseret indhold

Den elektriske revolution lader vente på sig

Eldrevne entreprenørmaskiner vinder frem, men pris, strømforsyning og manglende krav fra bygherrerne bremser udviklingen. Hos H.P. Semler Machinery er teknologien klar, men omstillingen sker fortsat i små skridt.

Efterspørgslen på grønnere entreprenørmateriel er stigende, men vejen fra ambition til hverdag på byggepladsen er stadig lang.

”Der er ingen tvivl om, at interessen vokser. Mange vil rigtig gerne, men lige nu oplever vi også, at flere træder vande og spørger, om tiden er den rigtige,” siger Mark Fleischer Jones, salgschef hos H.P. Semler Machinery.

“Gennem årtier har udviklingen af mere brændstofeffektive maskiner været en væsentlig del af branchens arbejde med at reducere klimaaftrykket. Mere effektive motorer, intelligent styring og reduceret tomgang har allerede bidraget til markante forbedringer.”

”Teknikken findes. Men hvis en elektrisk maskine giver en markant højere timepris, er det svært for entreprenøren at få regnestykket til at hænge sammen, hvis bygherren ikke vil betale for den grønne løsning,” siger P.C. Nørgaard, distriktschef hos H.P. Semler Machinery.

Strømmen skal følge med
En elektrisk gravemaskine kræver adgang til tilstrækkelig strøm, og det er langt fra en selvfølge – især på store infrastrukturprojekter, hvor arbejdsområdet hele tiden flytter sig.

“Hvis strømforsyningen tænkes ind allerede i projekteringsfasen, bliver det langt lettere for entreprenørerne at vælge elektriske maskiner. Skal omstillingen op i gear, kræver det samarbejde mellem bygherre, rådgiver, entreprenør og leverandør,” siger Mark Fleischer Jones.

Elektriske maskiner egner sig derfor i dag bedst til projekter med et relativt fast arbejdsområde og gode lademuligheder, mens lange vej- og ledningsprojekter er vanskeligere.

Mindre tomgang, mere data
Grøn omstilling handler dog om mere end at skifte diesel ud med strøm. Hos kunderne er der kommet langt større fokus på effektiv drift, og behovet for dokumentation vokser.

”Virksomhederne ser helt konkret på, hvordan de kan flytte den samme mængde jord med mindre brændstof,” siger P.C. Nørgaard og fortsætter:

”Derfor fylder automatik og data mere. Maskinerne kan blandt andet levere oplysninger om brændstofforbrug, tomgang og geografisk placering, som kunderne kan bruge til at dokumentere opgaven, øge produktiviteten og reducere unødvendigt forbrug.”

Hos H.P. Semler Machinery forventer man, at udviklingen vil fortsætte i flere spor. Maskinerne bliver mere effektive og automatiserede, mens elektrificeringen gradvist vil fylde mere i takt med, at priser og strømforsyning følger med.

”Vi kommer til at se meget mere automatik og teknologi i maskinerne. Men skal vi tage det næste store skridt, kræver det, at hele branchen arbejder sammen. Teknologien kan ikke stå alene – infrastrukturen og projekterne skal udvikle sig med den,” siger Mark Fleischer Jones.

FAKTA

Hos H.P. Semler Machinery A/S er missionen enkel: De hjælper professionelle kunder med at få maksimal værdi, produktivitet og oppetid ud af deres entreprenørmaskiner gennem kvalitetsprodukter, kompetent rådgivning og landsdækkende service.

Læs mere på semlermachinery.dk

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Sensorer
Tonsvis af data - men kun ringe grad af forståelse
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Disko 1--
Bluejay Mining udvikler mineprojekter i Grønland
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
ES3A1188
Vækst og velfærd følges ad

Læs også

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra...
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Med realtidsdata, digital tvilling og AI-baseret trykstyring har RACE-projektet vist, hvordan fjernvarmen kan drives mere præcist....
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser,...