Sponseret indhold

Bay Christensen A/S sætter strøm til de tunge maskiner

En gravemaskine, som entreprenøren kender. En førerplads, maskinføreren er vant til. Den samme hydraulik og den samme måde at arbejde på. Den store forskel gemmer sig under motorhjelmen. Dieselmotoren er væk, og i stedet leverer batterier og elmotor kraften.

Hos maskinforhandleren Bay Christensen A/S i Rønnede, der sælger og servicerer entreprenørmaskiner, ser Mathias Friderichsen elektrificering af eksisterende maskiner som en vej til at få langt flere maskintyper med i den grønne omstilling.

Elektriske minigravere og mindre læssemaskiner har efterhånden været på markedet i flere år. Men bevæger man sig op i de tungere vægtklasser, bliver udvalget mindre. Det skaber en udfordring for entreprenører, der møder stigende krav om emissionsfrie maskiner og samtidig har brug for materiel, som kan klare lange arbejdsdage og krævende opgaver. Hos Bay Christensen A/S har det sat gang i en ny satsning. I samarbejde med den danske virksomhed Renteq ApS arbejder maskinforhandleren med at ombygge eksisterende dieselmaskiner til el.

“Nu er det der, det virker. Det kører. Det kan lade sig gøre,” siger Mathias Friderichsen, maskinhandler hos Bay Christensen A/S.

Den kendte maskine får nyt drivmiddel
Tanken er på én gang enkel og teknisk krævende. Dieselmotor, brændstoftank og det tilhørende system fjernes. I stedet monteres elmotor, elektronik og en batteripakke dimensioneret til maskinen og den opgave, den skal udføre. Fordelen er, at udgangspunktet kan være en entreprenørmaskine, som allerede har bevist sit værd.

“Det er den samme maskine, kunden godt kan lide. Føreren elsker denne maskine, og den har altid kørt på diesel. Nu kører den bare ikke diesel mere. Nu kører den el,” siger Mathias Friderichsen.

Netop den tilgang åbner ifølge ham for elektrificering af maskiner, hvor der endnu ikke findes et oplagt fabriksbygget elektrisk alternativ. Teknisk er mulighederne brede. Begrænsningen ligger især i, hvor meget plads der er til batterierne. På nogle modeller kan motorrummet derfor skulle ændres for at give plads til den nødvendige batterikapacitet.

En arbejdsdag skal stadig være en arbejdsdag
For en entreprenør er elektrificering kun interessant, hvis maskinen også fungerer ude på pladsen. Derfor tager dimensioneringen udgangspunkt i det arbejde, maskinen normalt udfører.

Brændstofforbruget på en dieselmaskine kan bruges til at beregne energibehovet. Derefter dimensioneres batteriet, så maskinen kan klare den ønskede driftstid.

“Det er bedre at vise, at vi faktisk kan køre en hel arbejdsdag,” siger Mathias Friderichsen.

Men selve maskinen er kun halvdelen af regnestykket. Strømmen skal også frem til byggepladsen. Her peger han på batteritrailere som en mulig del af løsningen. Store batterier kan oplades et sted med tilstrækkelig netkapacitet og derefter transporteres hen til maskinerne.

Digitale systemer kan samtidig holde styr på batteriniveauet i den enkelte maskine og beregne, hvor meget strøm der reelt er behov for resten af arbejdsdagen.

Krav skubber udviklingen frem
Udviklingen får ekstra fart af kravene til bygge- og anlægsarbejde i de større byer. Københavns Kommune oplyser, at alle maskiner under otte ton på kommunens bygge- og anlægsprojekter fra midten af 2027 skal være elektriske, mens vægtgrænsen efter planen hæves frem mod 2030. For Mathias Friderichsen har det ændret diskussionen i branchen.

Entreprenører skal i stigende grad kunne levere på konkrete krav, og adgang til elektriske maskiner kan dermed blive afgørende for, hvilke opgaver en virksomhed kan byde på.

Samtidig følger andre gevinster med. En elmotor fjerner den lokale udstødning fra maskinen og reducerer motorstøjen markant. Det kan være en fordel på byggepladser tæt på boliger og arbejdspladser, og for maskinføreren bliver kommunikationen med kollegerne mindre præget af motorstøj. Servicebehovet er samtidig lavere end på en traditionel dieselmotor, selv om batteriet gør selve ombygningen til en betydelig investering.

De første maskiner skal vise vejen
Bay Christensen A/S, der blev etableret i 1984, sælger og servicerer entreprenørmaskiner og fører blandt andet tunge Kobelco-gravemaskiner. Nu skal erfaringen med traditionelle maskiner bruges i arbejdet med elektrificering.

De første ombyggede maskiner forventes ifølge Mathias Friderichsen at komme ud at arbejde omkring 1. oktober. Flere kunder følger allerede projektet tæt.

“Vi satser temmelig hårdt på det her,” siger han.

Lykkes de første projekter som forventet, ser Bay Christensen A/S mulighed for at opbygge en egentlig ombygningsaktivitet i Rønnede. Det vil også kræve nye kompetencer på værkstedet. Mekanikere, der gennem mange år har arbejdet med dieselmotorer, skal efteruddannes til fejlsøgning og service på elektriske systemer. Interessen internt er ifølge Mathias Friderichsen ikke svær at få øje på.

“De er fyr og flamme. De glæder sig. De synes, det er virkelig spændende at være med til det her.”

For den tunge del af anlægsbranchen kan elektrificeringen dermed komme til at handle mindre om at finde en helt ny maskine og mere om at give den velkendte maskine et nyt drivmiddel.

FAKTA

Hos Bay Christensen vil vi være de små og mellemstore entreprenører og anlægsgartneres foretrukne totalleverandør af maskiner på Sjælland. Helt enkelt.

Med kvalitetsprodukter, tætte og personlige kunderelationer og godt håndværk, leverer og servicerer vi let til mellemstort kvalitetsmateriel, der øger vores kunders produktivitet, og sikrer at de kan udføre førsteklasses arbejde til tiden.

Læs mere på baychristensen.dk

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?
Sensorer
Tonsvis af data - men kun ringe grad af forståelse
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Disko 1--
Bluejay Mining udvikler mineprojekter i Grønland
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
ES3A1188
Vækst og velfærd følges ad

Læs også

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra...
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Med realtidsdata, digital tvilling og AI-baseret trykstyring har RACE-projektet vist, hvordan fjernvarmen kan drives mere præcist....
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser,...