Danmark står foran store investeringer i den infrastruktur, der skal sikre vores mobilitet og forsyningssikkerhed – og ruste samfundet til både den grønne omstilling og et mere ekstremt klima.
Det betyder nye og moderniserede veje, jernbaner, elnet, vandforsyning, fjernvarme, kloaker og klimatilpasning. Men hver gang vi bygger, følger der også et klima- og miljøaftryk med. Der bruges store mængder beton, asfalt, stål, sand, grus og sten, jord flyttes over lange afstande, maskiner bruger energi, og nye anlæg lægger beslag på arealer.
Derfor handler fremtidens infrastruktur ikke kun om hvad vi bygger, men i mindst lige så høj grad om hvordan vi bygger det.
”Vi kommer ikke til at bygge mindre infrastruktur i de kommende år – tværtimod. Derfor er den afgørende opgave at få mest mulig infrastruktur for både pengene og de ressourcer, vi bruger, samtidig med at klima- og naturaftrykket bliver mindre,” siger Bjarke Fjeldsted, chef for Dansk Infrastruktur i DI Byggeri.
Potentialet i projekteringen
En væsentlig del af potentialet ligger, når de første streger sættes på tegnebrættet.
Når først omfanget, materialerne, konstruktionen og den forventede levetid på et givent projekt er fastlagt, er mange af projektets senere klima- og ressourcepåvirkninger så at sige ”hugget i sten”.
”Samarbejde mellem aktørerne allerede i design- og projekteringsfasen er vejen til, at vi taget et kritisk blik på de eksisterende normer og standarder – og får klimadagsordenen højere op i branchen. Men der er også behov for, at vi får politikerne på banen med klimakrav til anlægsarbejdet,” siger Bjarke Fjeldsted og fortsætter:
”Samtidig skal de offentlige bygherrer bruge deres betydelige indkøbsmuskel. Når grønne krav bliver en tydelig og forudsigelig del af udbuddene, skabes også et marked, hvor entreprenører og leverandører tør investere i nye materialer, metoder og emissionsfri maskiner.”
Det kræver ifølge DI ikke ét enkelt revolutionerende greb, men ændringer gennem hele værdikæden – fra politiske rammer og projektering til udbud, materialevalg, udførelse og drift.
Fra jord til data
Et af de største potentialer findes helt nede i jorden. Store mængder jord graves op og transporteres væk fra anlægsprojekter, mens nye råstoffer samtidig køres ind. Mere lokal genanvendelse kan derfor både spare jomfruelige råstoffer og reducere tung transport.
På samme måde kan bedre data gøre det muligt at sammenligne løsninger på klimaaftryk frem for alene på pris. DI ønsker blandt andet mere ensartede metoder til livscyklusberegninger, så klimaeffekten kan indgå som et reelt beslutningsparameter.
”Vi har allerede mange af løsningerne. Udfordringen er at få dem gjort til en naturlig del af langt flere projekter. Det kræver klare mål, bedre samarbejde og rammer, der gør det attraktivt at vælge de grønnere løsninger,” slutter Bjarke Fjeldsted.
Læs mere på danskindustri.dk
