Sponseret indhold

Et møde med scenekant

Der er noget særligt ved at træde ind i salen i Bellevue Teatret. Lyset falder anderledes. Loftet kan åbnes mod himlen. Stolene – tegnet af Arne Jacobsen – står som en påmindelse om, at æstetik og funktion her er tænkt sammen fra begyndelsen.

For direktør Pia Jette Hansen har der aldrig været et skarpt skel mellem scenekunst og erhvervsliv. Teatret har gennem mange år også dannet ramme om konferencer, foredrag og virksomhedsarrangementer.

– Vi har egentlig altid gjort det, fordi vi synes, stedet fortjener at blive brugt, men også fordi folk fortjener at få lov til at bruge stedet på en anden måde end at gå i teatret og se forestillinger og opleve koncerter, siger Pia Jette Hansen.

Virksomheder får mulighed for at sammensætte en dag, der passer til deres behov – med alt fra faglige oplæg til eventuelle musikalske indslag. Vi stiller os til rådighed med hjælp til underholdning eller musik eller, hvad der måtte være behov for i forhold til at understøtte virksomhedsdagen, så den bliver af en helt særlig og anderledes karakter, siger Pia Jette Hansen.

Eksklusivitet med karakter
Når erhvervslivet rykker ind, sker det i tæt samspil med husets øvrige aktiviteter. Forestillinger og koncerter sætter rytmen, og virksomhedsarrangementer planlægges, så de indgår naturligt i kalenderen, derfor er det selvfølgelig altid godt at planlægge i god tid.

– Vi skræddersyr arrangementer til virksomhederne, og det er meget eksklusivt. Det er ikke noget, vi gør hele tiden og altid, men muligheden er der, hvis det hele passer sammen i kalenderen, siger Pia Jette Hansen.

Netop det giver arrangementerne en særlig karakter. I nogle tilfælde foregår konferencer midt i en eksisterende scenografi, hvilket tilfører rummet en ekstra dimension. Den store sal rummer 742 gæster, mens mindre virksomheder kan samles i teatrets barområde med plads til omkring 80. Lyd- og lysteknikere indgår som en naturlig del af afviklingen, og scenen kan bruges aktivt med særligt tilrettelagt lys, musik og visuelle elementer.

– Hvis man ønsker at sætte et helt særligt lys eller stemning, hjælper vi også gerne med det til et event som dette. Vi kan både bruge musik, lys og lyd og måske vise noget, vi selv har produceret på storskærm, siger Pia Jette Hansen.

Under åben himmel
En af bygningens mest markante kvaliteter er teatersalens tag, der kan skydes til side og give frit udsyn til himlen.

– I Bellevue Teatret er der jo meget højt til loftet, helt op til Guds fri natur. Det betyder faktisk, at man kan holde en udendørs konference, hvor man sidder i det fri. Og hvis det begynder at regne, kan man altid trække taget for, siger Pia Jette Hansen.

Placeringen i Klampenborg spiller en væsentlig rolle. Bellevue Strand og Dyrehaven ligger få skridt fra indgangen, og pauser kan tilbringes ved vandet eller på græsset.

– Folk går meget op i, at vi ligger tæt på stranden. Vi har mulighed for i pauserne, at gå ned ved stranden. Og så føler folk sig i al almindelighed ekstra inspireret af godt design, siger Pia Jette Hansen.

Adgangen er enkel. Klampenborg Station ligger ved siden af teatret, og der er omkring 200 gratis parkeringspladser i området. Forplejningen tilpasses arrangementets størrelse og tema i samarbejde med lokale aktører som Den Gule Cottage, Hungry Dane og Prinsessens Lækre Bag. Morgenmadsposer, buffet eller tapas sammensættes efter behov.

– Der er ikke så mange grænser for, hvad vi egentlig kan. For vi har vi mange gode samarbejdspartnere lige om hjørnet, siger Pia Jette Hansen.

Sang i solopgangen
Blandt de arrangementer, der har gjort særligt indtryk, nævner Pia Jette Hansen et større event for et reklamebureau.

– Vi startede med, at folk blev modtaget om morgenen af et kæmpe stort sangkor, som stod ude under halvtaget, da deltagerne kom. Det satte en helt fantastisk stemning, at der i solopgangen stod et kor og modtog folk. Virksomhedsdagen var sat i gang på en overraskende måde, og der var positiv respons på det omgående, fortæller Pia Jette Hansen. Andre gange har der været stegte kastanjer, jazz på scenen og en kamel, der krydsede gulvet. Idéerne udvikles i dialog med virksomheden, og ambitionen er at skabe en dag, der sætter sig fast.

Det er det lille drys teatermagi, man kan trække ind over et virksomhedsarrangement, der kan forvandle det til noget helt særligt, deltagerne forhåbentlig aldrig glemmer, siger Pia Jette Hansen.

Læs mere på www.bellevueteatret.dk

Seneste nyt

20260409_134556
Norden er ikke ét marked - derfor kræver life science nye greb
Foto ESG-Panelet 140426
Madspild i det offentlige. Derfor opstår det - og sådan kan værdikæden reducere det
Foto BRLS 080426
Data ændrer spillet i life science
gettyimages-2007576784
Derfor kræver fremtidens arbejdsmarked overblik over arbejdstid
Shipping in the Straits Of Hormuz
Krige i Iran er en relativt beskeden trussel mod ejendomsmarkedet

Mest læste på BusinessReview.dk

7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: AFSTÅELSESRET OG : ”CHANGE OF CONTROL”-KLAUSULER I ERHVERVSLEJEKONTRAKTER
Nordport-forsidefoto - original
Danica Ejendomme køber kontorejendom i Nordhavn for 440 mio. kr. af Urban Partners
Whitepaper: Building the Infrastructure backbone for AI & Quantu
Kvanteteknologi rykker ud af laboratoriet - infrastrukturen bliver afgørende
www.jakoblerche
Køb ro i maven som en service
OUH
Borgere inddrages i transformationen af hospitalsområde i Odense til nyt brokvarter
Budgetvenlig-designlinje-Kompakt-62-1
Sommerhuse vinder frem på boligmarkedet

Læs også

Group shot LR
Fremtidens ledelse kræver et mentalt skifte
– AI og konstant forandring ændrer spillereglerne Da jeg i sin tid tog min egen MBA i Frankrig, lærte vi at lede mennesker, træffe...
Ny Christianiacykel
Følelser er fremtidens vigtigste kompetence
Din evne til at håndtere følelser, påvirker dine ledelsesresultater. Forandringer og ustabilitet forstærker vores følelser: usikkerhed,...
2020_05_29_JakobBrandt_SMV_11_4259x6389_Credit_UlrikJantzen
God ledelse sikrer frihed til vækst
I Europa taler vi om stærkere industri, teknologisk suverænitet og grøn omstilling. Men samtidig drukner vi vores egne virksomheder...