Mona Juul, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Da jeg blev valgt til Folketinget og bl.a. blev mit partis erhvervsordfører, gik jeg fluks i gang med at fokusere på det, der batter. Det, der skaber vækst og arbejdspladser. Det, der skal ændres på – og det, vi skal have mere af. Jeg vil her koncentrere mig om det sidste, og som burde være det første. 

Skrevet af; Mona Juul, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti


Fordi det, vi er verdensmestre i, er så meget nemmere at dyrke yderligere. Man bliver jo sjældent bedre til 100 meter-løb ved at begynde at spille badminton. Man bliver bedre ved f.eks. at styrke sit afsæt. På samme måde giver det rigtig god mening bl.a. at dyrke vores lægemiddelindustri, som i forvejen er en kæmpe eksportsucces. Over 20% af vareeksporten kommer fra branchen, og trenden er stigende. Den danske lægemiddelindustri er meget andet end medicin. Det er også såkaldt life science og biotek, som også er fyldt med yderligere potentiale. Det kræver højere prioritering af forskning, adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, styrkelse af eksporten, flere udbud og færre barrierer. At sikre en mere innovativ tankegang, teknologi og digitalisering af vores offentlige sektor. Og sikkert meget mere.

Vi har potentialet i Danmark
Væksten kommer i høj grad fra de helt store, globalt førende virksomheder, og det er helt afgørende, at vi får løftet de små og mellemstore virksomheder op i den helt store liga. Vi har potentialet i Danmark: Vores offentlige life science-forskning er i den europæiske top, men der er for lidt af denne viden fra universiteterne, der finder vej ud i nye virksomheder. Det skal vi simpelthen snart til at være bedre til.

Her har Aarhus et kæmpestort potentiale til at blive et kraftcenter for biotek. Det vil betyde vækst og vidensarbejdspladser. Der bedrives fremragende forskning på Aarhus Universitet, og der er allerede flere enormt interessante biotekselskaber i byen, herunder Stipe Therapeutics, NMD Pharma og Draupnir Bio. Samtidig ligger et af Nordeuropas største hospitaler, Skejby, i byen. Det er dog helt afgørende, at der sikres skaleringsmuligheder i Aarhus, og at det bliver endnu nemmere at indgå forskningssamarbejder med universitetet.

Biotekmiljøet kan bidrage med ting der batter
Jeg har derfor tænkt mig at bruge denne artikel som en anledning til at invitere rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen og borgmester Jacob Bundsgaard til en snak herom. For vi kan godt gøre noget konkret og gavnligt lokalt. F.eks. vil det være oplagt at etablere et laboratorium, som kan lejes på ugebasis. Mon ikke også at biotekmiljøet kan bidrage med mange andre gode ideér, der batter. For hvorfor dog sende virksomhederne og de mange kompetente aarhusianere til København eller udlandet.

Fantomskatten
I mellemtiden bøvler jeg så med at få fjernet fantomskatten. Det kalder jeg den skat, som ejere af især biotekselskaber skal betale, når de sælger hele eller dele af virksomheden – uanset om de får salgsprisen eller ej. For det er sådan, at købsprisen ofte deles op i milepælsbetalinger, der først falder, når visse mål i virksomheden opnås. Denne model anvendes ofte, fordi der jo er enorm risiko forbundet med udvikling af lægemidler. Men når sælger allerede i salgsåret bliver beskattet af aftalens fulde beløb, selvom milepælsbetalingerne ikke er faldet endnu, risikerer man i mange tilfælde at skulle betale mere i skat, end man har modtaget. Læs lige det igen. Man risikerer at betale mere i skat, end man har modtaget.

Tænk sig, hvis jeg, dengang jeg fik min første løn, også skulle have betalt skat af den løn, jeg ville få senere. Så havde jeg været nødt til at sige pænt nej tak. Og det er netop det, som mange i branchen er nødt til. De har ikke råd til at sælge. De har ikke råd til at skaffe ny kapital. Vi har virkelig mange pænt ubegribelige skatter. Men fantomskatten tager alligevel prisen som den mest urimelige og begrænsende – særligt for biotekselskabers handlemuligheder. Så når fantomskatten er en seriøs hæmsko for biotekbranchen, og den ifølge Skatteministeriet ikke rigtig koster noget at fjerne, hvorfor har vi den så? Tja, jeg kan ærligt talt ikke forklare det.

Men jeg har netop indsendt mit andet beslutningsforslag for at få den væk. Helt væk. Mit første beslutningsforslag blev stemt ned. Nu har jeg skrevet et nyt, og denne gang samlet alle blå partier som medforslagsstillere. Så nu håber jeg meget, at regeringen og dens støttepartier også kan se fidusen i, at sælger først bliver beskattet, når de løbende milepælsbetalinger falder. Det er kun ret og rimeligt – og noget, der batter!

MEST LÆSTE