Hvordan styrker Danmark bedst sin position som life science og biotek nation?
Det spørgsmål har tre regeringer spurgt sig selv om siden 2018, hvor den første life science strategi blev lanceret.
Af Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør og Chef for DI Life Science
Svaret er mere forskning og innovation. Ikke mindst indenfor bioteknologiske løsninger. Forskning er grundlaget for ny viden og innovation er den proces, der gør ny viden brugbar for borgerne og samfundet.
Grundforskning er typisk offentlig finansieret, mens innovation i form af nye produkter, services og måder at anvende teknologi på som oftest er privat finansieret. Derfor er samarbejdet mellem offentlige forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder, private virksomheder og investorer, helt afgørende for den teknologiske udvikling – og ikke mindst den vækst og beskæftigelse som følger med.
Værdien af en konkurrencedygtig life science og biotekindustri i Danmark og Europa var ikke mindst tydelig under Covid-19 pandemien. De globale værdikæder lukkede ned og de regioner, hvor den lokale forskning og udvikling i lægemidler var stærkest, fik hurtigere adgang til en vaccine.
Branchen er tilmed en af de få tilbageværende styrkepositioner, hvor Europa forsat kan måle sig med andre regioner som USA og Asien. Og indenfor Europa er Danmark med i førerfeltet.
Men hvorvidt det også er tilfældet om 10, 20 og 30 år er mere tvivlsomt. Europa sakker bagud som region, der forstår at innovere og gøre ny viden brugbar i virkeligheden. Hvis ikke ny forskning i bioteknologi kan føre til produkter på et privat marked, som gør både ny medicin og mere bæredygtige fødevarer, tekstiler og materialer tilgængelige for borgerne, får det ikke optimal værdi for samfundet.
Så bliver det sværere at tiltrække investeringer og udenlandsk talent, udvikle og fastholde nye virksomheder og skabe den teknologiske udvikling, der er forudsætningen for fremdriften og finansieringen af vores samfund.
Fra Boston til København
Regeringen og Folketingets aftale om en iværksætterstrategi er heldigvis et skridt i den rigtige retning. Det gælder ikke mindst initiativet om at etablere et innovationscenter for life science, biotek og kvanteteknologi i København; det såkaldte Innovation District Copenhagen. Ambitionen er høj med inspiration fra verdensberømte Kendall Square i Boston.
Danmark har da også mange af de samme forudsætninger som Kendall Square: Verdensklasse forskning, dygtige iværksættere, etablerede vækstvirksomheder, talent og langsigtede investorer, der tilsammen skaber et enestående økosystem.
Men det der gør Boston unik, er det symbiotiske forhold mellem forskning og industri. Forskere skifter ofte fra et universitet til en nystartet virksomhed eller måske til en investor og tilbage til forskningen. Det er den mobilitet, der både skaber forståelse og respekt mellem de forskellige miljøer. Her har vi lidt vej igen i Danmark.
Et eksempel på symbiosen mellem forskning og industri er Moderna, der i dag er en stor, global biotekvirksomhed, som udspringer af den nu verdensberømte professor Robert Langers laboratorium på MIT. I dag er Robert Langer en af de mest citerede forskere, samtidig med at han har skabt over 40 virksomheder.
Behov for politisk handling i både Danmark og EU
Hvis Danmark skal være en førende life science nation i Europa, er vi derfor nødt til at skabe bedre vilkår for offentlig-privat samarbejde, for kommercialisering af ny forskning, for beskyttelse af intellektuel ejendomsret og for adgangen til risikovillig kapital. Her kan USA og Boston være en ledestjerne.
Regeringen ventes inden længe at lancere Danmarks tredje life science strategi og i Bruxelles har Kommissionsformand Ursula von der Leyen planer om en ”EU Biotech Act”, som led i en europæisk life science strategi, der bl.a. skal gøre det nemmere og hurtigere at bringe ny bioteknologi på markedet.
Forhåbentligt kan begge dele ses som et udtryk for reel politisk vilje til at prioritere life science og biotekbranchen i Danmark og Europa. Så innovationsmiljøer som Kendall Square i vores region ikke kun bliver ved ambitionen. Ellers er det svært at se for sig, at Danmark og det øvrige Europa fremover skal kunne konkurrere med USA eller Asien om ny forskning og innovation.